Lad os lægge
en plan for din bog
Aller først tak fordi du vil lade mig hjælpe dig med din bog. Jeg vil gå langt for at den bliver som du ønsker. Derfor glæder jeg mig til at høre at du sætter ord på og kommer med eksempler på hvilken retning din bog skal …
For at jeg kan hjælpe dig bedst muligt har jeg brug for nogle input fra dig.
Derfor er du inviteret ind på siderne her. Siderne giver dig et større indblik i bogproduktion, og i det samarbejde vi skal til at igang med, så du er godt forberedt inden vi begynder.
Adgangen til siderne er kun til dig og personlig. Derfor beder jeg venligst om at du ikke deler din adgang med andre.
På siderne gennemgår jeg nogle spørgsmål og arbejdsgangen, som du i ro kan læse på egen hånd og som vi efterfølgende kan gå igennem sammen. Jeg har valgt at dele det op i tre dele:
1. Sådan gør du
Er en række spørgsmål til dig, som gør os begge klogere på hvad er det for en bog vi skal lave.
Du vil helt sikkert opleve at nogle spørgsmål er ret lette at besvare. Uanset om spørgsmålene er lette eller mere krævende er det vigtigt at du overvejer dem grundigt.
Jo mere velovervejet du er jo lettere bliver det for os at ramme det du ønsker.
2. Kom godt fra start
Her gennemgår jeg et arbejdsredskab jeg bruger til at få overblik over de visuelle ideer vi sammen samler – et moodboard.
Mange oplever at det er et brugbart værktøj at få med og bruger det til hele produktionen af bogen.
Og ikke mindst i det videre arbejde fx markedsføring på sociale medier.
3. Kom i gang
På den sidste side gennemgår jeg mine 12 trin i produktionen af en bog, fra det første møde til når bogen til slut er publiceret.
Trinene giver dig indsigt i – og overblik over – hvad og hvordan vi gør undervejs i hele produktionen.
På den måde har du mulighed for at følge med og planlægge din del af arbejdet.
Ingen spørgsmål er forkerte eller dumme. Dine spørgsmål er vigtige så vi når frem til de rigtige løsninger, og gør også mig klogere så jeg kan hjælpe dig bedst muligt.
Du kan altid ringe på 3050 2624 eller skrive på karina@reinschdesign.dk.
Glæder mig til at vi går i gang og begynder samarbejdet : )